MOUNTAINBIKEINSTRUKTØR

Mountainbikeinstruktør modulet er bygget op omkring teknik, mekanik, tuledelse og gældende retningslinjer for færdsel i naturen. Under forløbet opnår du generelle færdigheder i mountainbikekørsel samt får indblik i mountainbiken som et pædagogisk redskab. Du bliver kompetent til at gennemføre og undervise i  mountainbikeaktiviteter hele året på skiftende lokaliteter. Derudover arbejder vi med planlægning og afviklingspraksis, så du efterfølgende kan gennemføre aktiviteter med børn, unge og voksne under trygge rammer.

Forløbet er en del af den private friluftsvejlederuddannelse, hvorfor case-træning i både undervisning, planlægning samt krisehåndtering indgår i undervisningen. Ligeledes er en af kursusdagen afsat til Wilderness First Aid træning med fokus på sårbehandling og krisehåndtering.

Modulet er åbent for eksterne deltagere, der som minimum har
et gyldigt førstehjælpebevis på 12 timer ved start.

Under ugekurset arbejdes med de grundlæggende færdigheder på brugerniveau, mekanisk forståelse og reparationskundskaber samt planlægning og gennemførsel af kortere og længere ture. Det er ikke nødvendigt med tidligere erfaring med mountainbike for at deltage i modulet. De efterfølgende kursusdage omhandler instruktørrollen, og er træning frem mod eksamen. Forløbet afsluttes med en teoretisk og praktisk casebaseret prøve.

Hvad kan jeg bruge instruktørkurset til?
Som mountainbike instruktør kan du gennemføre kortere og længere aktiviteter med mountainbiken som bærende element, og gennemføre ture og kurser for uerfarne brugere. Du opnår viden om adgangsforhold og naturbeskyttelsesregler, teknisk og praktisk forståelse af udstyret samt viden omkring vedligeholdelse, der gør dig i stand til at være ansvarlig for såvel aktiviteter som udstyr. 

Pris og indhold
Modulet indgår i den samlede pris for Den private friluftsvejlederuddannelse. 

Eksterne deltagere kan, under forudsætning af ledige pladser, tilmelde sig til
kr. 14.500.- inkl. moms. Kontakt os hvis du ønsker en evt. ledig plads på modulet.
Prisen inkluderer 60 timers undervisning, eksamination og fuld
forplejning samt logi under ugekurset.

UNDERVISER:

Karsten Skadkær Møller f. 1986.
Driver til dagligt virksomheden Step Op Outdoors med personlig træning, og coaching af mountainbikekørere på alle niveauer. Karsten er MTB-uddannet i Canada og deltager i nationale og internationale løb.

MODULINFO:

Forløbet består af et ugekursus
på 5 dage afholdt på sporene omkring vores camp ved Vejle samt i skovene ved Silkeborg. Derudover indgår 3 træningsdage og eksamen.

Datoer 2019 – Hold 9:

06.-10. maj – Ugekursus
14. maj- Træningsdag
21. maj -Træningsdag
28. maj -Træningsdag
04. juni – Eksamen

Se datoer for de kommende hold på kalendersiden – Klik her.

Inkluderet indhold:

60 timers undervisning fordel som:
– 5 dages ugekursus
– 3 træningsdage
– 1 eksamensdag

Udstyr, forplejning og logi:
– Udlån af nødvendigt udstyr
– Undervisningskompendium
– Forplejning under ugekurset
– MTB Instruktørcertifikat.
– Forsikringdækning under aktiviteter
– Overnatningsmulighed

Ikke inkluderet:

– Transport t/r til kursus og træning
– Personlig beklædning
– Personligt friluftsudstyr som fx. sovepose
– Personlig ulykkesforsikring
– Supplerende litteratur